LaTeX hjælp

I skal alle bruge LaTeX til at skrive jeres rapporter og artikler igennem kurset, hvorfor det selvfølgelig er smart hvis I har det installeret på jeres egen computer. På denne side kan I få hjælp til hvordan I kan gøre dette selv, og hvordan I kan komme i gang med at bruge det.

Installation

Torsdag d. 26. april holder Pia et foredrag med en introduktion til hvad LaTeX er og hvordan man bruger det, og hvis I ikke selv kan få installationen til at virke som nedenfor, så kan I få hjælp efter dette foredrag.

Windows

Til Windows anbefales MiKTeX pakken som LaTeX installation. Denne kan hentes i den nyeste version (2.9) på http://miktex.org/2.9/setup. På denne side kan du vælge enten at installere en grundlæggende version ("Basic MiKTeX 2.9" Installer), eller en fuld version der henter alle pakkerne én gang for alle via nettet før installationen (MiKTeX 2.9 Net Installer). Hvis man installerer den grundlæggende version vil MiKTeX selv downloade og installere pakker når man forsøger at bruge dem første gang - hvilket selvfølgelig giver langsommere kompilering de første par gange man bruger det. Til gengæld vil installationen fylde mindre. Det er et valg I selv må træffe - men hvis I vil være på den sikre side så bare installér den fulde version (MiKTeX 2.9 Net Installer). Efter at man har hentet installationsfilen kører man den bare som en normal installation, og følger vejledningerne på skærmen. Hvis man har valgt at installere den fulde version skal man først vælge at hente alle pakkerne og gemme dem i en mappe lokalt på computeren. Når den har hentet filerne vil installationsprogrammet afslutte, og man skal så køre den igen, og denne gang vælge at installere fra mappen hvor man hentede pakkerne til.

Som editor anbefales TeXnicCenter: Denne kan hentes i den nyeste version (1 RC 1) på http://texniccenter.org/resources/downloads/29. Følg installationsvejledningen på skærmen fra installationsprogrammet for at installere. Hvis du har installeret MiKTeX først burde TeXnicCenter selv kunne finde ud af at lave dine build-profiler.

Foruden disse to bør man også have en viewer - enten Yap til at se DVI filer (denne er inkluderet i MiKTeX installationen), GSView til at se PS filer, eller SumatraPDF til at læse PDF filer (eller andre mere specialiserede PDF viewere).

Linux

Til Linux anbefales TeXLive pakken som LaTeX installation: TeXLive kan normalt installeres via din pakke-manager (led efter flere pakker med navne der indeholder texlive, f.eks. texlive-base m.fl., og installér dem alle). TeXLive kan også hentes på http://ug.org/texlive/acquire-netinstall.html.

Der er rigtig mange editorer til LaTeX i Linux: Kile (en del af KDE systemet) minder meget om TeXnicCenter til Windows. Denne kan normalt installeres igennem din pakke-manager, men kan også hentes på http://kile.sourceforge.net/. Det er også muligt at få extensions til bl.a. Emacs og gedit til at arbejde med LaTeX.

Standard PDF viewer sammen med Kile er Okular, men det er muligt at sætte mange andre op.

Mac

Til Mac anbefales MacTeX (der faktisk er det samme program som TeXLive til Linux).

Som editor anbefales TeXShop. En samlet pakke med bl.a. MacTeX, TeXShop og viewere kan hentes på http://pages.uoregon.edu/koch/texshop/obtaining.html.

Man kan også bruge editoren TeXWorks, der virker på alle platforme.

Eksempel filer som I kan starte ud fra

Pakker I bør kende

Der er nærmest uendeligt mange pakker (små udvidelser) til LaTeX, og mange af dem er alt for specialiserede til at være brugbare for jer. Der er dog en lille bunke som I bør kende til.

Alle pakker loades i preamble med kommandoen \usepackage{...}.

Layout

• geometry pakken lader dig styre marginer og sidestørrelse af dit dokument på en nem måde.

• a4wide pakken sørger for at en typisk A4 side får lidt bredere tekst end hvad der er standard i LaTeX, hvilket ser lidt pænere ud i en rapport.

• fancyhdr pakken tillader at ændre på sidehoved og sidefod af dine dokumenter

• caption pakken kan bruges til at bestemme hvordan figur/tabel-tekster skal formateres.

• sectsty pakken bruges til at skifte udseendet af overskrifter i dokumentet.

• chngcntr pakken bruges til at ændre countere i et dokument, så figurer f.eks. ikke bare hedder 1, 2, 3, ..., men derimod hedder 1.1, 1.2 osv. for hver sektion. Dette er rigtig godt at gøre i store dokumenter.

Nyt indhold i dokumentet

• graphicx pakken gør det muligt at indsætte figurer i dine tekster, ved brug af \includegraphics kommandoen.

• subfig pakken bruges til at lave underfigurer, så man f.eks. kan have to figurer ved siden af hinanden, med navn 2.a og 2.b.

• listings pakken bruges til når man vil indsætte kildekode i sit dokument, og kan endda lave syntax highlighting.

Matematik og typesetting

• amsmath pakken sørger for at du kan skrive matematik på en pæn måde, med environments som equation og align. Hvis du vil have matematik i dit dokument, skal du altid bruge denne pakke. Ofte vil man også loade amssymb pakken, der giver flere symboler.

• bm pakken sørger for at man kan lave fede græske bogstaver, f.eks. \bm{\pi}.

• siunitx pakken bruges til at skrive enheder på en korrekt måde, med f.eks. \SI{5.2}{m/s^2}. Koden kan bruges både i matematik og i tekst, og sørger altid for den rigtige spacing og at enhederne ikke står i kursiv.

• xcolor pakken muliggører brug af farver i dit dokument, f.eks. kan du skrive en rød kommentar med bla bla {\color{red} kommentar} bla.

Andet

• booktabs pakken bruges til at lave pæne tabeller, med bedre spacing mellem linierne, og forskellig spacing afhængigt af hvor vandrette linier ligger. Man bruger oftest \toprule, \midrule og \bottomrule.