At skrive en logbog

(Difference between revisions)
Jump to: navigation, search
Line 1: Line 1:
 +
__NOTOC__
 
I kurset skal I alle sammen skrive en logbog til jeres eksperimenter. I må gerne nøjes med en enkelt logbog per gruppe, men husk alle sammen at hold øje med hvad der sker i den!
 
I kurset skal I alle sammen skrive en logbog til jeres eksperimenter. I må gerne nøjes med en enkelt logbog per gruppe, men husk alle sammen at hold øje med hvad der sker i den!
  

Revision as of 16:26, 22 March 2012

I kurset skal I alle sammen skrive en logbog til jeres eksperimenter. I må gerne nøjes med en enkelt logbog per gruppe, men husk alle sammen at hold øje med hvad der sker i den!

Sådan holder man en god logbog

En logbog er en vigtig ting for ethvert videnskabeligt projekt: Den er den mest detaljerede dokumentation der er for projektet, og indeholder idéelt alle de tanker og idéer der er gået igennem hovederne på dem der har udført eksperimentet.

Før eksperimentet

Før du over hovedet er gået i gang med dit eksperiment, bør du gøre følgende:

  • Få fat i en god solid bog at skrive logbogen i: Et ringhæfte eller en normal blok er ikke god nok, da man kan komme til at hive sider ud, og dermed miste vigtig information. En linieret kina-bog er både billig og god til formålet.
  • Skriv dit/jeres navne på bogen, sammen med telefonnumre, e-mail adresser, og evt. en undervisers navn. På den måde burde en eventuelt forlagt logbog nemt kunne finde hjem igen.
  • Nummerér siderne i logbogen før du begynder at bruge den - så er det nemmere at henvise tilbage, og du skal ikke tænke over det i en stresset eksperiment-situation.

Under eksperimentet

Nu er det så tid til eksperimenter. Nogle gode råd til at styre logbogen er her:

  • Skriv i bogen med kuglepen, ikke blyant. Det er meget nemmere at læse efter lang tid, og du risikerer ikke at ting bliver udviskede når der bladres i siderne. Hvis noget skal slettes fra logbogen, så streg det ud med en enkelt linie - så man stadig kan læse hvad det var der blev skrevet (hvad nu hvis det var rigtigt alligevel?).
  • Skriv altid dato på dine indskrivninger - ligesom i en dagbog.
  • Start evt. dit eksperiment med at tænke over hvad du gerne vil have ud af det, og hvad du forventer. Skriv dette ned i logbogen, så du nemmere kan holde et overblik.
  • Lad være med at tænke på om logbogen ser godt ud: Det er en personlig optegnelse over hvad du har lavet, og skal ikke vurderes for andet end at du selv kan læse den, og at alt er skrevet ned i den. Selv om noget måske virker ligegyldigt og simpelt mens du laver eksperimentet, så skriv det ned alligevel - man kan aldrig vide hvad man glemmer.
  • Alle løse stykker papir du bruger og får i løbet af eksperimentet skal limes eller hæftes fast i logbogen. Løse sider har det med at falde ud.
  • Skriv alle data ned i logbogen hvis over hovedet muligt, også selv om de gemmes i en computer-fil samtidig. Hvis data opsamles i større computerfiler, så skriv filnavnene og beskrivelser af filerne ned i stedet. Husk at skrive tal ned med det højeste antal cifre du får fra måleudstyret - du kan altid runde ned senere!

Efter eksperimentet

Logbogen skal bruges i alle faser af eksperimentet, ikke kun mens det udføres. Tanker i løbet af dataanalysen er lige så vigtige! Husk også at skrive referencer til bøger og artikler ned, så de er nemme at finde igen når du skal til at skrive en rapport.

  • Nedskriv alle udregninger der er nødvendige for at komme fra ren data til de færdige data som du vil vise i din rapport - selv om det måske bare er simple plus-stykker. På denne måde er det meget nemmere at finde matematiske fejl hvis noget ser forkert ud.
* Skriv evt. til sidst en lille konklusion i logbogen, om hvad du havde forventet, og om dette faktisk var korrekt.

Husk at hvis man har en ordentlig logbog, så er det 1000 gange nemmere at skrive en rapport over forsøget!



Personal tools
Namespaces
Variants
Actions
Navigation
Opgaver
Andet
Toolbox
Commercial