Eksperimentel Fysik WIKI - New pages [en]

2012 Projects

2012-06-15T09:58:39Z

Pia Jensen:

These are the articles for the 2012 projects in the course. So far, they are password protected, in order to only let the examiners and censors access for corrections. They might be open for all later.

Note that the group names (Ti# and To#) do not necessarily correspond to the exact same groups as they did during the course, since some students have switched groups.

The correction rubric used as a guide line for the correction of the articles can be found here: [[media:CorrectionRubric2012.doc|CorrectionRubric2012.doc]]

An overview of the corrections from each of the teachers (not accessible to students!) can be found here: [http://bozack.dk/div/ekspfys/oversigt.pdf oversigt.pdf]

* Ti1
** Mathias Heltberg, Christian Olsen, Anders Sommer-Larsen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/Ti1.pdf Röntgen undersøgelse af multilags prøve]

* Ti2
** Valentin Rosenberg, Line Stick, Jeppe Knudsen, Ida Marie Hindsholm
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/Ti2.pdf Mach-Zehnder interferometer]

* Ti3
** Niklas Anders Gårdsvoll, Casper Lillegård Madsen, Mike Lauge, Katrine Rebekka Rosenmejer Nielsen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/Ti3.pdf Røntgenstråling til undersøgelse af lagtykkelsen i multilag-materialer (W/SiC)]

* Ti4
** Jonathan Scharff Nielsen, Heine Nørby, Kristian Høier, Anders Bakke
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/Ti4.pdf Neutronmoderator]

* Ti5
** Vega Theil Carstensen, Niels Christian Rand Momsen, Mads Bruun Poulsen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/Ti5.pdf Rayleigh fractionation of deionized water]

* Ti6
** Samuel Baxter, Anders Nielsen, Morten Presmann, Morten Teuber
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/Ti6.pdf Bestemelse af oprindelsen af Ølsted-’meteoritten’ ved hjælp af Mössbauerspektroskopi]

* Ti7
** Esben F. Thomas, Hussein N. Awada, Camilla B. Larsen, Rasmus S. Emig
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/Ti7.pdf Detektion af partikler med et diffusionskammer]

* Ti9
** Hans Christian Stærkind, Nanna Munch, Jan Scholtyssek, Lasse Ødegaard
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/Ti9.pdf Muonens levetid og magnetiske moment]

* Ti10
** Kristian Lautrup Nielsen, Johanne Kristine Bork Øelund, Carsten Ankjær Ludwigsen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/Ti10.pdf Anvendelse af kontinuerte målinger af ledningsevnen på iskerner]

* To2
** Kasper S. Hintz, Søren B. Nielsen, Christian T. Holme, Thomas M.M. Pedersen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To2.pdf Rayleigh Experiment]

* To3
** Christian Brønnum-Hansen, Rasmus Bugge, Thomas Eriksen, Karl-Søren Geertsen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To3.pdf AC-susceptometer]

* To4
** Rógvi Dávid Arge, Ask Neve Gamby, Marius Gaudesius
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To4.pdf Målinger af Transverse Elektromagnetiske Modes]

* To5
** Oliver Hammer Boda, Johannes Christof de Fine Licht, Philip Helmbo Work Graae, Eva Brottmann Hansen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To5.pdf Quantization of conductance in a quantum point contact]

* To6
** Andreas Nørgård Larsen, Mathilde Thorn Poulsen, Maja Sølling Bom, Jophiel Nyman Wiis
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To6.pdf Continuous Electrolytic Conductivity Measurements]

* To7
** Christian Baadsgaard Jepsen, Thorvald Wadum Larsen, Daniel Stefaniak Nielsen, Philip Tamimi-Sarnikowski
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To7.pdf Måling af kvantiseret konduktans i en quantum point contact]

* To8
** Birger Brietzke, Rie Jensen, Thomas Mørk, Sarah Groot Nielsen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To8.pdf Myonens levetid og præcession]

* To9
** Martin Romme Henriksen, Christine Pepke Pedersen, Rasmus Laurberg Hansen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To9_new.pdf Diffusions-tågekammer]

* To10
** Ane Baden, Mikkel Hobert, Andreas Pedersen, Jesper Jensen
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To10.pdf Spredning af lys i et uordnet medium]

* To11A
** Thor Meinert Sundahl, Kasper Graves Hvid
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To11A_new.pdf Measuring the heating of gold nanoparticles in a lipid bilayer]

* To11B
** Kjeld Bak
** [http://bozack.dk/div/ekspfys/To11B.pdf Heating by Optical Tweezers of nanosize gold particles embedded in Lipid bilayer membrane]

Nemme LaTeX tabeller

2012-05-23T11:24:09Z

Pia Jensen:

<figure id="fig:tabel2">[[File:tabel2.png | thumb | 400px | <caption>Screenshot af tabel 1 som den ser ud i OpenOffice Regneark (Calc). Husk at markere tabellen inden du udfører makroen.</caption>]]</figure>
<figtable id="fig:tabel1">[[File:tabel1.png | thumb | 400px | <caption>Denne tabel er lavet i OpenOffice (hvilket er nemt, se figur 1) og dernæst konverteret til LaTeX kode med Calc2LaTeX makroen.</caption>]]</figtable>
Æren for denne guide går til Andreas Nørgård Larsen fra kurset i 2012, der fandt denne smarte metode til brug med OpenOffice.

==Tabel til LaTeX vha. OpenOffice==
Fordelen ved denne metode er, at man kan lave besværlige tabeller (som set på tabel 1) nemt og hurtigt med noget så smart som en brugerflade og så få det hele konverteret til grim og uoverskuelig LaTeX-kode.

===Fremgangsmåde===
Download Calc2LaTeX (se nedenfor for detaljer), og lav så din tabel i OpenOffice og marker den (se figur 1). I fanebladet trykker du nu Funktioner → Makroer → Udfør Makro... (vindue popper frem) → Mine makroer → Calc2LateX → Calc2LateX → Main. Tryk så udfør. Tast de informationer du lyster. Husk at tryk: "Replace Reserved Words" off, hvis du har lavet LaTeX-kode i din tabel. Tryk så "convert" og en LaTeX-kode vil komme i et nyt vindue. Denne kode kan du så kopiere til din LaTeX-editor.

===Vejledning til at downloade makroen===
* Download en Calc2LaTeX fil til computeren og gem den et sted (husk placeringen).
* Gå ind i OpenOffice Regneark (kaldes også Calc).
* I fanebladet tryk Funktioner → Makroer → Adminstrer makroer → Open Office.org Basic. Et vindue popper op.
* Klik på knappen Adminstration...
* Klik på fanebladet Bibliotek i toppen af vinduet.
* Under Placering vælg "Mine makroer og dialoger".
* Klik på importer...
* Dobbeltklik på den netop downloadede fil. Den kan f.eks. hedde noget i retningen af “script.xlp”. Men de kan sikkert hedde noget forskelligt.
* Nu skulle der gerne stå Calc2LaTeX sammen med Standard i feltet bibliotek.
* Luk nu vinduerne og glæd dig over at makroen er indstillet.

At skrive en logbog

2012-03-22T15:11:44Z

Pia Jensen:

__NOTOC__
I kurset skal I alle sammen skrive en logbog til jeres eksperimenter. I må gerne nøjes med en enkelt logbog per gruppe, men husk alle sammen at hold øje med hvad der sker i den!

== Sådan holder man en god logbog ==
En logbog er en vigtig ting for ethvert videnskabeligt projekt: Den er den mest detaljerede dokumentation der er for projektet, og indeholder idéelt alle de tanker og idéer der er gået igennem hovederne på dem der har udført eksperimentet.

=== Før eksperimentet ===
Før du overhovedet er gået i gang med dit eksperiment, bør du gøre følgende:

* Få fat i en god solid bog at skrive logbogen i: Et ringhæfte eller en normal blok er ikke god nok, da man kan komme til at hive sider ud, og dermed miste vigtig information. En linieret kina-bog er både billig og god til formålet.

* Skriv dit/jeres navne på bogen, sammen med telefonnumre, e-mail adresser, og evt. en undervisers navn. På den måde burde en eventuelt forlagt logbog nemt kunne finde hjem igen.

* Nummerér siderne i logbogen før du begynder at bruge den - så er det nemmere at henvise tilbage, og du skal ikke tænke over det i en stresset eksperiment-situation.

=== Under eksperimentet ===
Nu er det så tid til eksperimenter. Nogle gode råd til at styre logbogen er her:

* Skriv i bogen med kuglepen, ikke blyant. Det er meget nemmere at læse efter lang tid, og du risikerer ikke at ting bliver udviskede når der bladres i siderne. Hvis noget skal slettes fra logbogen, så streg det ud med en enkelt linie - så man stadig kan læse hvad det var der blev skrevet (hvad nu hvis det var rigtigt alligevel?).

* Skriv altid dato på dine indskrivninger - ligesom i en dagbog.

* Start evt. dit eksperiment med at tænke over hvad du gerne vil have ud af det, og hvad du forventer. Skriv dette ned i logbogen, så du nemmere kan holde et overblik.

* Lad være med at tænke på om logbogen ser godt ud: Det er en personlig optegnelse over hvad du har lavet, og skal ikke vurderes for andet end at du selv kan læse den, og at ''alt'' er skrevet ned i den. Selv om noget måske virker ligegyldigt og simpelt mens du laver eksperimentet, så skriv det ned alligevel - man kan aldrig vide hvad man glemmer.

* Alle løse stykker papir du bruger og får i løbet af eksperimentet skal limes eller hæftes fast i logbogen. Løse sider har det med at falde ud.

* Skriv alle data ned i logbogen hvis overhovedet muligt, også selv om de gemmes i en computer-fil samtidig. Hvis data opsamles i større computerfiler, så skriv filnavnene og beskrivelser af filerne ned i stedet. Husk at skrive tal ned med det højeste antal cifre du får fra måleudstyret - du kan altid runde ned senere!

=== Efter eksperimentet ===
Logbogen skal bruges i alle faser af eksperimentet, ikke kun mens det udføres. Tanker i løbet af dataanalysen er lige så vigtige! Husk også at skrive referencer til bøger og artikler ned, så de er nemme at finde igen når du skal til at skrive en rapport.

* Nedskriv alle udregninger der er nødvendige for at komme fra rådata til de færdige data som du vil vise i din rapport - selv om det måske bare er simple plus-stykker. På denne måde er det meget nemmere at finde matematiske fejl hvis noget ser forkert ud.

* Skriv evt. til sidst en lille konklusion i logbogen, om hvad du havde forventet, og om dette faktisk var korrekt.

Husk at hvis man har en ordentlig logbog, så er det 1000 gange nemmere at skrive en rapport over forsøget!

TestSide

2012-03-21T09:20:41Z

Pia Jensen:

Denne side er bare til for tests - ignorér den!

== Henvisning til varierende domæne ==
Henviser nu til et domæne: [http://{{SERVERNAME}}/]

== Referencer ==
Refererer nu til noget<ref name"labelname">Bla bla noget</ref>

<references />

== Figurer og tabeller ==
<figure id="fig:labelname1">[[File:nonexistingfigure.png|frame|<caption>figurtekst</caption>]]</figure>
<figtable id="tab:labelname2">[[File:nonexistingtable.png|frame|<caption>tabeltekst</caption>]]</figtable>
Refererer nu til <xr id="fig:labelname1">Figur %i</xr> og <xr id="tab:labelname2">Tabel %i</xr>.

...
All organizations, groups, roles and agents required to implement this example are shown in <xr id="fig:Market_Organization"/>.
...
As presented in <xr id="fig:Market_Organization"/>, in this example, we use three groups: g0 g1 and g3, one for each organization.
...
<figure id="fig:Market_Organization">
[[File:ContractNet.png|thumb|600px|<caption>The organizations and groups of a market-like community in Janus</caption>]]
</figure>
...

MATLAB figur handles

2012-03-20T14:04:13Z

Pia Jensen:

I MATLAB styres mange ting i baggrunden med såkaldte ''handles''. Disse handles er strukturer der indeholder information om det objekt som de peger på, f.eks. en figur. Hvis man gerne vil ændre fontstørrelsen i labelteksterne, punktstørrelsen i et datasæt, eller tykkelsen af gridlines - så er det her man skal ind og ændre ting.

== Sådan får du fat handle ==
[[File:handleeksempel1.png|frame|Et plot af $\sin(x)$ for $x \in [0;2\pi]$, med forskellige formateringer.]]
En typisk simpel figur kan laves med koden

:<code>x = 0:0.01:2*pi;</code>
:<code>y = sin(x); </code>
:<code>figure</code>
:<code>plot(x,y)</code>
:<code>axis([0 2*pi -1 1])</code>
:<code>xlabel('x','FontSize',14)</code>
:<code>ylabel('sin(x)','FontName','Times')</code>
:<code>title('Et plot af sinus','FontWeight','b')</code>

Her er akserne blevet manuelt sat, og diverse formateringer, så som skriftstørrelser og fonte, er blevet valgt. Men hvad hvis man gerne vil formatere figuren mere, og ikke har kommandoer der kan gøre det sammen med funktioner som <code>xlabel</code>, <code>title</code> osv.?

Man finder i stedet figurens handle, og bruger denne til at lave sine formateringer. Lad os sige at figuren der lige er blevet lavet hedder figur 1 i MATLAB. For at fortælle programmet at det er denne figur der skal arbejdes med, køres kommandoen

:<code>figure(1)</code>

Herefter kan man finde sit handle med <code>gca</code> funktionen, der giver links til figur 1's akse-handle.

:<code>h = gca;</code>

For at få et overblik over hvilke egenskaber dette handle indeholder, kan man bruge <code>get()</code> funktionen, der udskriver de forskellige værdier der ligger i handle-strukturen.

:<code>get(h)</code>

Med disse kan man f.eks. se at handlen indeholder

:<code>XScale = linear</code>

så $x$-aksen er altså lineær. Hvis man gerne vil have en liste der viser hvilke værdier alle disse objekter ''kan'' tage, så brug i stedet

:<code>set(h)</code>

Her vil man f.eks. se

:<code>XScale = XScale: [ {linear} | log ]</code>

der fortæller at <code>XScale</code> kan være enten <code>linear</code> eller <code>log</code>, og at <code>linear</code> er default værdien.

=== At finde handle for titel, labels, osv. ===
Men hvad nu hvis man gerne vil have fat i handlen for f.eks. sin titel, der blev lavet med <code>title()</code> kommandoen tidligere? Man beder simpelthen om at få handle for denne ved

:<code>ht = get(g,'title')</code>

Nu kan man igen bruge <code>get()</code> og <code>set()</code> på <code>ht</code> for at se hvad den indeholder.

Den simpleste måde at få handle til et bestemt objekt er dog bare at definere handle-linket når man laver objektet. F.eks. kunne man have fået <code>ht</code> allerede da man skrev titlen, ved i stedet at have skrevet

:<code>ht = title('Et plot af sinus','FontWeight','b')</code>

Handle for et datasæt findes da også nemmest ved bare at definere det når man plotter, f.eks. kunne man have valgt at skrive

:<code>hp = plot(x,y);</code>

i stedet for kun <code>plot(x,y)</code>.

== At ændre noget i handle ==
[[File:handleeksempel2.png|frame|Samme plot som før, men nu er $x$-aksen logaritmisk.]]
For at ændre en værdi i handle-strukturen skal man bruge <code>set()</code> funktionen på sit handle, og man skal kende navnet på det man vil ændre.

Hvis man f.eks. vil ændre skalaen på $x$-aksen til at være logaritmisk i stedet for lineær, skal man bruge kommandoen

:<code>set(h,'XScale','log')</code>

Man kan også ændre f.eks. titlens font ved

:<code>set(ht,'FontName','Times')</code>

=== Egenskaber for plot-linier og punkter ===
[[File:handleeksempel3.png|frame|Nu er linien også blevet tykkere.]]
En vigtig ting man oftest gerne vil bruge handles til, er at ændre linie-udseender, som f.eks. tykkelse, farve og type. Hvis handle for plottet blev sat til <code>hp</code> som vist ovenfor, kan man f.eks. sætte tykkelsen af linien med

:<code>set(hp,'LineWidth',2.9)</code>

En fuld liste med egenskaber for linien kan selvfølgelig findes ved at bruge <code>get(hp)</code>. Bemærk at det også er denne der skal bruges hvis man vil ændre punkt-størrelse osv. hvis man plotter sine data som punkter i stedet for en linie.

LaTeX hjælp

2012-03-08T12:41:14Z

Pia Jensen:

I skal alle bruge LaTeX til at skrive jeres rapporter og artikler igennem kurset, hvorfor det selvfølgelig er smart hvis I har det installeret på jeres egen computer. På denne side kan I få hjælp til hvordan I kan gøre dette selv, og hvordan I kan komme i gang med at bruge det.

__TOC__
== Installation ==
Torsdag d. 25. april holder Pia et foredrag med en introduktion til hvad LaTeX er og hvordan man bruger det, og hvis I ikke selv kan få installationen til at virke som nedenfor, så kan I få hjælp efter dette foredrag.

=== Windows ===
Til Windows anbefales [http://miktex.org MiKTeX] pakken som LaTeX installation. Denne kan hentes i den nyeste version (2.9) på http://miktex.org/download. På denne side kan du vælge enten at installere en grundlæggende version ("Basic MiKTeX 2.9" Installer), eller en fuld version der henter alle pakkerne én gang for alle via nettet før installationen (MiKTeX 2.9 Net Installer). Hvis man installerer den grundlæggende version vil MiKTeX selv downloade og installere pakker når man forsøger at bruge dem første gang - hvilket selvfølgelig giver langsommere kompilering de første par gange man bruger det. Til gengæld vil installationen fylde mindre. Det er et valg I selv må træffe - men hvis I vil være på den sikre side så bare installér den fulde version (MiKTeX 2.9 Net Installer). Efter at man har hentet installationsfilen kører man den bare som en normal installation, og følger vejledningerne på skærmen. Hvis man har valgt at installere den fulde version skal man først vælge at hente alle pakkerne og gemme dem i en mappe lokalt på computeren. Når den har hentet filerne vil installationsprogrammet afslutte, og man skal så køre den igen, og denne gang vælge at installere fra mappen hvor man hentede pakkerne til.

Som editor anbefales [http://www.texniccenter.org/ TeXnicCenter]: Denne kan hentes i den nyeste version (2 Beta 1) på http://www.texniccenter.org/resources/downloads/29. Følg installationsvejledningen på skærmen fra installationsprogrammet for at installere. Hvis du har installeret MiKTeX først burde TeXnicCenter selv kunne finde ud af at lave dine build-profiler.

Foruden disse to bør man også have en viewer - enten Yap til at se DVI filer (denne er inkluderet i MiKTeX installationen), [http://pages.cs.wisc.edu/~ghost/gsview/ GSView] til at se PS filer, eller [http://blog.kowalczyk.info/software/sumatrapdf/free-pdf-reader.html SumatraPDF] til at læse PDF filer (eller andre mere specialiserede PDF viewere). Man kan også bruge Adobe Reader til at se PDF'er, men de nyere versioner har gjort det sværere at samarbejde med TeXnicCenter, så dette anbefales ikke.

=== Linux ===

Til Linux anbefales TeXLive pakken som LaTeX installation: TeXLive kan normalt installeres via din pakke-manager (led efter flere pakker med navne der indeholder texlive, f.eks. texlive-base m.fl., og installér dem alle). TeXLive kan også hentes på http://www.tug.org/texlive/acquire-netinstall.html.

Der er rigtig mange editorer til LaTeX i Linux: [http://kile.sourceforge.net/ Kile] (en del af KDE systemet) minder meget om TeXnicCenter til Windows. Denne kan normalt installeres igennem din pakke-manager, men kan også hentes på http://kile.sourceforge.net/. Det er også muligt at få extensions til bl.a. Emacs og gedit til at arbejde med LaTeX.

Standard PDF viewer sammen med Kile er [http://okular.kde.org/ Okular], men det er muligt at sætte mange andre op.

=== Mac ===

Til Mac anbefales MacTeX (der faktisk er det samme program som TeXLive til Linux).

Som editor anbefales [http://pages.uoregon.edu/koch/texshop/ TeXShop]. En samlet pakke med bl.a. MacTeX, TeXShop og viewere kan hentes på http://pages.uoregon.edu/koch/texshop/obtaining.html.

=== Cross-platform ===

Man kan også bruge editoren TeXWorks, der virker på alle platforme. Hvis I er en gruppe af studerende der bruger flere forskellige styresystemer kan det gøre arbejdet nemmere hvis I alle har den samme editor, husk at tænke over dette!

== Kom godt i gang ==
Hvis man er vant til at skrive dokumenter i programmer som Microsoft Word eller OpenOffice, vil det nok være lidt underligt at stå overfor LaTeX for første gang. LaTeX er ''ikke'' et tekstbehandlingsprogram, men er derimod et dokumentbehandlingssystem der skal sørge for at dine dokumenter bliver pæne, uden at du skal sidde og vælge layoutet hele tiden.

Når man skriver i LaTeX, bruger man små kommandoer til at fortælle programmet hvad det er man laver - f.eks. at det man skriver er en titel, eller af man gerne vil indsætte en figur. Dokumentet skrives i ren tekst, og denne tekst sendes til en compiler, der "oversætter" teksten til et færdigt formateret dokument. De fleste editorer vil have en knap til at kompilere og vise det færdige dokument bagefter.

Hent evt. [http://fys.bozack.dk/kurser/35ekspfys/beamer.pdf slides] eller [http://fys.bozack.dk/kurser/35ekspfys/handout.pdf handout] fra introduktionsforedraget til LaTeX (disse slides er fra kurset i 2012, og vil muligvis blive ændret til 2013 versionen).

Den bedste måde at komme i gang med LaTeX på, er ved at prøve det. Hent derfor [[Media:sample_dokument.tex|eksempeldokumentet]], åben det i din valgte editor. Prøv at kompilere og se på den slut-fil der kommer ud af det. Leg med de forskellige linier i eksempelfilen, kompilér igen, og se hvad der ændrer sig.

== Eksempler ==

=== Rapport-format ===
Når I skal skrive en rapport i LaTeX har I ret frie hænder mht. layoutet. Tanken bag LaTeX er at man ikke selv behøver tænke over layoutet, og til en vis grad kan man sagtens udnytte dette. Hvis I har lyst, må I dog gerne ændre på layout - både sidehoveder, sidefødder, overskrift-fonte, marginer, figurtekst-formatering osv. - men hold det nu læseligt!

==== Et typisk dokument ====
Normalt vil man bruge <code>article</code> klassen til at skrive en mindre rapport. Med denne klasse vil et typisk dokument starte med

:<code>\documentclass[10pt,a4paper,twoside]{article}</code>

Herefter kommer de typiske pakker som man vil loade, der sørger for at man får korrekte danske bogstaver, ordomdeling, mulighed for matematik og mulighed for at indsætte figurer,

:<code>\usepackage[T1]{fontenc}</code>
:<code>\usepackage[danish]{babel}</code>
:<code>\usepackage[latin1]{inputenc}</code>
:<code>\usepackage{amsfonts,amsmath,amssymb}</code>
:<code>\usepackage[pdftex]{graphicx}</code>
:<code>\usepackage[dvipsnames]{xcolor}</code>

Man kan loade lige så mange pakker man har lyst til, se evt. [[#Pakker I bør kende|Pakker I bør kende]] sektionen længere nede. Herefter kan man vælge at fodre <code>\maketitle</code> makroen med rapportens titel, forfattere mm., hvis man altså ikke hellere selv vil lave en forside,

:<code>\title{...}</code>
:<code>\author{...}</code>
:<code>\date{...}</code>

Nu starter det rigtige dokument, hvor man kan begynde at skrive sin tekst. Dette gøres med

:<code>\begin {document}</code>

Hvis man vil bruge <code>\maketitle</code> makroen til at lave en forside automatisk, skal man køre den nu,

:<code>\maketitle\clearpage</code>

Efter forsiden skal man skrive sit abstract. Dette gøres inden i <code>abstract</code> environmentet,

:<code>\begin {abstract}</code>
::<code>%skriv dit abstract her</code>
:<code>\end{abstract}</code>

og man laver så en automatisk indholdsfortegnelse med

:<code>\tableofcontents\clearpage</code>

Nu skriver man så sin tekst som man plejer, med <code>\section</code>, <code>\subsection</code>, figurer, tabeller, ligninger osv.

Før dokumentet helt er slut, skal man som det aller sidste lave sin referenceliste. Dette kan enten gøres med BibTeX, eller direkte med et <code>thebibliography</code> environment. Hvis man bruger BibTeX skal man bare skrive en linie med koden

:<code>\bibliography{bibliografi-filnavn}</code>

Hvis man hellere vil bruge <code>thebibliography</code> environmentet, skriver man alle sine referencer direkte i dokumentet, f.eks.

:<code>\begin {thebibliography}{9}</code>
:<code>\bibitem{taylor}</code>
::<code>John R. Taylor,</code>
::<code>\emph{An Introduction to Error Analysis},</code>
::<code>2. udgave (University Science Books 1997) </code>
:<code>\end{thebibliography}</code>

Bemærk at 9-tallet bare fortæller environmentet hvor bred nummereringskolonnen for bibliografien skal være - hvis du har 10 referencer skal du skrive to tal, f.eks. 99, osv.

Til sidst afsluttes dokumentet med

:<code>\end{document}</code>

=== Artikel-format ===
Når I skal skrive en artikel i den virkelige verden, vil den journal som I skal sende den til oftest have en masse krav om layout. De helt store tidsskrifter har normalt en LaTeX style-fil, som du skal skrive din artikel i.

I eksperimentel fysik kurset skal I skrive i [https://authors.aps.org/revtex4/ REVTeX] formatet, der bruges af tidsskrifter udgivet under American Physical Society. I skal bruge REVTeX 4.1, der pt. er den nyeste version.

==== Et typisk dokument ====
En artikel skrevet med REVTeX 4.1 vil starte sit preamble med

:<code>\documentclass[aps,prl,twocolumn]{revtex4-1}</code>

Derefter loader man alle de pakker man gerne vil bruge (lige som man gør det med en normal rapport), og starter så sit dokument med

:<code>\begin {document}</code>

Herefter skal man fodre den automatiske titel-generator med artiklens titel, forfattere og dato:

:<code>\title{}</code>
:<code>\author{}</code>
:<code>\date{\today}</code>

Og til sidst skriver man sit abstract i det sædvanlige <code>abstract</code> environment,

:<code>\begin {abstract}</code>
::<code>%skriv dit abstract her</code>
:<code>\end{abstract}</code>

Titlen genereres med

:<code>\maketitle</code>

Bemærk at <code>\maketitle</code> skal komme efter abstractet i REVTeX, da titel-generatoren bruger abstractet - i modsætning til i en normal rapport, hvor abstractet er et uafhængigt environment.

Nu kan man så skrive sin tekst som man plejer, med <code>\section</code>, <code>\subsection</code>, figurer, tabeller, ligninger osv.

Referencer kan enten laves med BibTeX, eller direkte med et <code>thebibliography</code> environment, lige som for rapporten forklaret ovenfor. Til sidst afsluttes dokumentet med

:<code>\end{document}</code>

== Pakker I bør kende ==
Der er nærmest uendeligt mange pakker (små udvidelser) til LaTeX, og mange af dem er alt for specialiserede til at være brugbare for jer. Der er dog en lille bunke som I bør kende til.

Alle pakker loades i preamble med kommandoen <code>\usepackage{...}</code>.

==== Layout ====

* [http://www.ctan.org/pkg/geometry <code>geometry</code>] pakken lader dig styre marginer og sidestørrelse af dit dokument på en nem måde.

* [http://www.ctan.org/pkg/a4wide <code>a4wide</code>] pakken sørger for at en typisk A4 side får lidt bredere tekst end hvad der er standard i LaTeX, hvilket ser lidt pænere ud i en rapport.

* [http://www.ctan.org/pkg/fancyhdr <code>fancyhdr</code>] pakken tillader at ændre på sidehoved og sidefod af dine dokumenter

* [http://www.ctan.org/pkg/caption <code>caption</code>] pakken kan bruges til at bestemme hvordan figur/tabel-tekster skal formateres.

* [http://www.ctan.org/pkg/sectsty <code>sectsty</code>] pakken bruges til at skifte udseendet af overskrifter i dokumentet.

* [http://www.ctan.org/pkg/chngcntr <code>chngcntr</code>] pakken bruges til at ændre countere i et dokument, så figurer f.eks. ikke bare hedder 1, 2, 3, ..., men derimod hedder 1.1, 1.2 osv. for hver sektion. Dette er rigtig godt at gøre i store dokumenter.

==== Nyt indhold i dokumentet ====

* [http://www.ctan.org/pkg/graphicx <code>graphicx</code>] pakken gør det muligt at indsætte figurer i dine tekster, ved brug af <code>\includegraphics</code> kommandoen.

* [http://www.ctan.org/pkg/subfig <code>subfig</code>] pakken bruges til at lave underfigurer, så man f.eks. kan have to figurer ved siden af hinanden, med navn 2.a og 2.b.

* [http://www.ctan.org/pkg/listings <code>listings</code>] pakken bruges til når man vil indsætte kildekode i sit dokument, og kan endda lave syntax highlighting.

==== Matematik og typesetting ====

* [http://www.ctan.org/pkg/amsmath <code>amsmath</code>] pakken sørger for at du kan skrive matematik på en pæn måde, med environments som <code>equation</code> og <code>align</code>. Hvis du vil have matematik i dit dokument, skal du altid bruge denne pakke. Ofte vil man også loade <code>amssymb</code> pakken, der giver flere symboler.

* [http://www.ctan.org/pkg/bm <code>bm</code>] pakken sørger for at man kan lave fede græske bogstaver, f.eks. <code>\bm{\pi}</code>.

* [http://www.ctan.org/pkg/siunitx <code>siunitx</code>] pakken bruges til at skrive enheder på en korrekt måde, med f.eks. <code>\SI{5.2}{m/s^2}</code>. Koden kan bruges både i matematik og i tekst, og sørger altid for den rigtige spacing og at enhederne ikke står i kursiv.

* [http://www.ctan.org/pkg/xcolor <code>xcolor</code>] pakken muliggører brug af farver i dit dokument, f.eks. kan du skrive en rød kommentar med <code>bla bla {\color{red} kommentar} bla</code>.

==== Sprog-egenskaber ====

* [http://www.ctan.org/pkg/fontenc <code>fontenc</code>] pakken vælger den font-encoding som du bruger i dit dokument. Denne skal man bruge for at LaTeX kan finde ud af at lave korrekt ordomdeling i ord der indeholder specialtegn som f.eks. æ, ø og å. Normalt vil en dansker bruge <code>\usepackage[T1]{fontenc}</code>.

* [http://www.ctan.org/pkg/babel <code>babel</code>] pakken sørger for typografiske regler der er sprog-specifikke, bl.a. ordomdeling. Hvis man skriver sit dokument på dansk skal man bruge <code>\usepackage[danish]{babel}</code>. Pakkens egenskab skal selvfølgelig bare sættes til det sprog man nu engang bruger.

* [http://www.ctan.org/pkg/inputenc <code>inputenc</code>] pakken fortæller LaTeX compileren hvilken encoding der er brugt til at skrive kildekode-filen. Dette vælges typisk i den editor du bruger, og afhænger meget af styresystemet du er på. Man bruger pakken ved at indsætte <code>\usepackage[egenskab]{inputenc}</code> i sit preamble, og sætter <code>egenskab</code> til den encoding man bruger, f.eks. <code>latin1</code>, <code>utf8</code>, <code>ansinew</code> eller <code>applemac</code>.

==== Andet ====

* [http://www.ctan.org/pkg/booktabs/ <code>booktabs</code>] pakken bruges til at lave pæne tabeller, med bedre spacing mellem linierne, og forskellig spacing afhængigt af hvor vandrette linier ligger. Man bruger oftest <code>\toprule</code>, <code>\midrule</code> og <code>\bottomrule</code>.

== Mere specialiseret hjælp ==
I kurset er der nogle få ting som er rare at kende til hvis man f.eks. vil lave nemme tabeller. Nedenfor er en oversigt over forskellige sider med hjælp til sådanne ting:

* [[Nemme LaTeX tabeller]] kan laves direkte fra OpenOffice og eksporteres til LaTeX kode

MATLAB hjælp

2012-03-08T12:31:40Z

Pia Jensen:

I kurset bruges programmet MATLAB til dataanalyse mm. Det ville være rigtig smart hvis I kan få installeret MATLAB på jeres egne computere, da der ikke er computere nok hverken på NBI eller HCØ til jer alle, og vi derfor ender med at sidde i et normalt regneøvelseslokale med jeres egne bærbare. På denne side kan I få hjælp til installationen, og til at komme lidt i gang med at bruge programmet.

__TOC__
== Installation ==
Bemærk at du skal være på internettet under hele installationen. Bemærk også at installationen henter nogle ret store filer, og det derfor er smart at hente dem hjemmefra (vi ved vist alle sammen hvor glad eduroam kan være for store fil-downloads...)

For at installere MATLAB skal du gøre følgende:

# Gå til MathWorks hjemmeside (http://www.mathworks.se/accesslogin/createProfile.do) og opret en konto, hvor du bruger din KU e-mail (f.eks. xyz123@alumni.ku.dk) som den opgivne e-mail adresse. Vælg "academic use" under "How will you use MathWorks software?". Husk at aktivere din konto via den aktiverings-mail der sendes til dig.
# Log ind på din nye konto, og gå ind under My Account i øverste højre hjørne. Gå lidt ned på siden, og find Licence Center. Her skal du trykke på Manage Licenses. Der skulle gerne være en enkelt licens. Hvis licensen ikke allerede er der, så tryk på Add License knappen og vælg activation key. Du skal nu finde activation key koden på softwarebiblioteket på KUnet - bare gå ind under matlab siden og hent en af "ACTIVATION_KEYS_R20XXx.txt" filerne (de indeholder alle sammen de samme koder). Brug koden for TAH STUDENT, og gå videre med aktiveringen.
# Klik på "Download Products" knappen ud for (den muligvis nyoprettede) licens. Du skulle nu gerne få valget om hvilket styresystem du vil hente den nyeste version af MATLAB til. Gør dette, og tryk så download.
# Følg informationerne på skærmen i det hentede downloadprogram for at downloade og installere.


Hvis der er problemer med installationen kan diskussionsforumet på Absalon bruges til at få hjælp. Vejlederne vil holde øje med dette forum i starten af kurset og eventuelle løsninger vil da være tilgængelige for alle via forummet.

== Kom godt i gang ==
For at komme i gang med at bruge MATLAB, er det en god idé at se lidt på MathWorks egen guide til MATLAB. Denne guide kan I enten hente på MathWorks hjemmeside, http://www.mathworks.com/help/pdf_doc/matlab/getstart.pdf, eller I kan hente den version der ligger på Absalon (en lidt ældre version, men det er kapitelnumre i denne som vi henviser til i løbet af kurset).

I kan også tage et smut forbi Morten Dam Jørgensen's [http://computerfysik.dk computerfysik.dk] side, hvor der er en fin [http://computerfysik.dk/programmering/matlab-introduktion/ introduktion til MATLAB], som I kan zappe lidt rundt i.

== Mere specialiceret hjælp ==
I kurset er der nogle få ting som er rare at kende til hvis man f.eks. vil lave pænere figurer. Nedenfor er en oversigt over forskellige sider med hjælp til sådanne ting:

* [[MATLAB figur handles]] kan bruges til at formatere figurer meget mere end med standard-kommandoerne

Main Page

2012-03-05T08:34:11Z

Pia Jensen:

__NOTITLE__
Velkommen til Eksperimentel Fysik 2015 wikien! Denne side er under løbende udvikling, men du kan allerede nu finde et udkast til de opgaver der skal laves i løbet af kurset. 

Du skal selvfølgelig også holde øje med kursets hoved-side, der ligger på Absalon, [https://absalon.itslearning.com/ContentArea/ContentArea.aspx?LocationID=59082&LocationType=1].

== Statistik- og MATLAB-opgaver ==
Nedenfor er der links til sider med opgaver, hvor du kan få hints og løsninger samtidig med at du laver opgaverne. Opgaverne opfylder to formål: De træner statistik, som er en del af kursets pensum, og derudover giver det jer øvelse i at bruge MATLAB til databehandling og -visualisering.

Før du kan lave disse opgaver, skal du selvfølgelig have installeret MATLAB, og helst i den nyeste version 2015a (se evt. nedenfor). Der er en guide til dette på Absalon. Derefter kan det være en god idé at kigge igennem den korte (men gode) introduktion som kan findes her: [http://computerfysik.dk/programmering/matlab-introduktion/]

Før vi starter kurset rigtigt forventer vi at alle har installeret MATLAB samt kigget på [[opgaver:uge1mandag|MATLAB-introduktionsopgaverne]]. For de fleste af jer vil disse opgaver være meget hurtigt overstået, men er de ikke det, så anbefaler vi at i giver jer god tid til at løse dem, da i ellers vil få svært ved at løse de efterfølgende opgaver.

Torsdagslabholdene har MATLAB-øvelser tirsdage 10-12 startende allerede 21/4, og derefter hver tirsdag. Tirsdagslabholdene har MATLAB-øvelser torsdag 10-12 og derefter hver torsdag. Der er planlagt i alt 5 gange øvelser, på en sådan måde at hvis man laver 1 sæt øvelser pr. uge vil man nogenlunde følge pensum i forelæsningerne samt nå det nødvendige niveau af MATLAB-kunskab. Bliver i hurtigere færdige med ét sæt øvelser er der dog intet i vejen for at i springer direkte videre til de næste opgaver.

* Øvelser 1: [[opgaver:uge1|Opgaver]] om indledende statistik
* Øvelser 2: [[opgaver:uge2|Opgaver]] om indlæsning af data og plotning
* Øvelser 3: [[opgaver:uge3|Opgaver]] om fitning af data
* Øvelser 4: [[opgaver:uge4|Opgaver]] om mere fitning af data
* Øvelser 5: [[opgaver:uge5|Opgaver]] om avanceret statistik

I enden af hver af opgavesiderne kan I desuden hente en MATLAB <code>.m</code> fil, der indeholder løsninger til alle opgaverne. Koden i løsningerne skrevet under hver opgave er indeholdt samlet i denne fil, som bare kan køres fra en ende af.

== Programmer ==
I kurset skal I benytte programmet MATLAB til at lave dataanalyse og -præsentation, og LaTeX til at skrive jeres rapporter og artikler ind. I denne wiki kan du få lidt start-hjælp til at indstallere de to programmer, og til at komme i gang med dem.

Vi anbefaler at I som minimum benytter MATLAB 2014b, men helst MATLAB 2015a, som er den nyeste funktion. Specielt er det smart hvis alle i den samme gruppe benytter samme version af MATLAB, da der skete et ret stort skift i hvordan MATLAB laver plots mellem version 2014a og 2014b.

* [[MATLAB hjælp|MATLAB hjælp side]]
** [[MATLAB figur handles|Introduktion til handles]]
* [[LaTeX hjælp|LaTeX hjælp side]]
** [[Nemme LaTeX tabeller|Nem måde at lave tabeller på]]

== Andet ==
Nogle få andre små guides:

* [[At skrive en logbog]]
* [[At lave en præsentation]]